Posts Tagged ‘videndeling’

Applikation gør Sharepoint brugervenligt

Wednesday, September 2nd, 2009

Sharepoint

Sharepoint er en af de underligste platforme til videndeling. Out of the box er den ikke meget værd. Eller det var i hvert fald erfaringen på min gamle arbejdsplads, hvor der aldrig kom liv i kludene. Den typiske ide bag Sharepoint er da også, at platformen skal skræddersyes til virksomhedens behov. Og det koster knaster, hvorfor mindre virksomheder må anvende den out of the box, hvis de altså agter at bruge Sharepoint. De ender derfor med et produkt, som er uanvendeligt i praksis.

Kiiro er en overbygning på den gængse Sharepoint-installation, som gør den brugbar til samarbejde og styring omkring projekter. Den giver mulighed for en intuitiv deling af dokumenter, opgaver, diskussioner og meget mere. En nifty feature er, at programmet giver mulighed for status updates ala facebook. Hermed bliver ekstra applikationer som Yammer unødvendige.

Alt i alt ser Sharepoint i Kiiros udgave væsentligt bedre ud end den, som Microsoft sender med by default. Dog skal man være opmærksom på, at meget er lagt an på projekter og styring heraf. Hvis man ikke arbejder i projekter, men i stedet har brug for en mere konventionel videndelingsportal, kan Kiiro ikke hjælpe. Men har man investeret i Sharepoint uden at få det ønskværdige ud af det, er Kiiro muligvis den applikation, der kan sparke gang i festen igen.

Sharepoint

Kiiro via ReadWriteWeb

Billedet stammer fra flickr og er taget af Rob Enslin.