Archive for the ‘Web’ Category

Hvorfor Ekstrabladet.dk er fedt

Monday, August 31st, 2009

Ekstrabladet er en avis, som mødes med mange fordomme, og det er da heller ikke en avis, der har mig som fast læser, men deres hjemmeside er ganske godt skruet sammen. Den er utroligt let at finde rundt på, og forsiden er skræddersyet til internetbrugernes skimmende tilbøjeligheder.

Navigationen (se nedenfor) består af intuitive faneblade med tilhørende farvekode for hver sektion på siden. Eksempelvis er grafikken over hele sektionen ”Fodbold” domineret af den samme grønne farve. Læserne eller skimmerne ved derfor altid, at det er fodbold, der er omdrejningspunktet, når de møder den grønne farve. Udviklerne bag har endda været så snedige at lave en rollover på topnavigationen, så når musen holdes over menupunktet ”Fodbold”, lyser punktet op i grøn, hvilket forstærker samhørigheden mellem fodbold og farven grøn.

Topbar

Topbar

Ekstrabladets forside og generelle stil med billeder og overskrifter er en anden styrke. Forsiden er den vigtigste side på ethvert site, da det oftest er det første som læserne møder. Derfor er det også den, der dirigerer trafikken videre til de andre sektioner. En dårlig forside kan efterlade meget indhold ulæst.

Ekstrabladets forside er spækket med overskrifter og billeder, som medvirker til at trække læsernes opmærksomhed hen mod nyheder og andre sektioner. Screendumpet nedenfor illustrerer, hvor simpelt det er. En stor og fængende overskrift efter de gængse nyhedskriterier (”Teenagebrødre amok med baseballbat” er et fint eksempel) og oftest et tilhørende billede, der tiltrækker opmærksomhed (Brøndbyspilleren der skriger FCKs målmand i hovedet er godt)

Forside

Dog er det ikke uden omkostninger at plastre hjemmesiden til med kæmpe bannere og store overskrifter. Det samlede udtryk af forsiden bliver hurtigt rodet, usystematisk og meget kompliceret, så er man ikke en medievirksomhed skal man måske overveje at tone brugen af bannere og overskrifter lidt ned og få et mere stilrent udtryk, der passer til virksomheden værdier og visioner.

www.eb.dk

Stop tænkningen

Thursday, August 27th, 2009

Cover

Indhold, brugere og usabillity er nøgleordene for Steve Krugs korte bog ”Dont make me think”. På trods af lidenheden og titlen sætter bogen netop tanker i gang om, hvordan en moderne hjemmeside bør designes, så brugerne giver den opmærksomhed.

Krugs første bud er, at vi ikke må få ham til at tænke. Eller med andre ord, skal gæsterne på vores hjemmesider forstå indholdet så let og naturligt, at de ikke stopper op og begynder at overveje meningen med det hele. Baggrunden herfor er, at moderne internetsurfere er nogle utaknemlige skarn, der ikke giver vores dyrt producerede indhold mange sekunders opmærksomhed. Det kan komme som et chok for nogle bloggere, at læserne ikke gider bruge flere minutter på at læse meningsløst tekst inden de brugbare pointer dukker frem af tågerne (jeg må nok begynde med at gribe i egen barm).

Et andet karakteristika ved surferne er, at deres beslutninger ikke er rationelle. De vælger sjældent den optimale løsning, men blot en der rækker. Det kan næppe komme som en overraskelse for ret mange. Der endda en beslutningsmodel, som hedder skraldespandsmodellen (throwback til statskundskab)… Anyway så implicerer det, at brugerne muligvis fravælger dit site og produkt, på trods af at det er det bedste, hvis et andet blot er tilstrækkeligt. Krug lister endnu et karakteristika i sin bog, men den kan du selv læse. Manden skal jo tjene en skilling for sit arbejde med bogen.

Hvad kan man så gøre i en verden, som domineres af utaknemlige brugere? Man skal blot pisse på dem og sige tag mig eller lad være. NEJ det skal man selvfølgelig ikke.

Den åbenlyse pointe er, at siden skal indrettes, således brugernes opmærksomhed fanges med det samme og alt unødvendig støj skal fjernes. Dette gøres blandt andet gennem klare grafiske hierarkier og en trimning af alt overflødig tekst. Krug vil have, at teksten skal halveres fra udgangspunktet (glem det Krug, det sker ikke her). Min gamle arbejdsplads har styr på de grafiske hierarkier, mens teksten godt kan trimmes, så den ikke agerer støj.

Slutteligt demonstrerer Krug, hvordan usabillity tests kan laves for en slik med sit eget videokamera, en computer og et par venner.

Læse bogen fordi
Du skal læse ”Dont make me think”, hvis du vil have provokerende informationer om gæsterne på dine sites. Du skal også læse den, hvis du vil have inputs til grafik og tekst. Og især hvis du tror, at brugerinddragelse er dyrt. Du skal især læse den, hvis du kan lide korte bøger med praktiske pointer inden for hjemmesidedesign.

Dont make me think