En af de forfattere, der ofte henvises til i litteratur om videnledelse, er Nonaka. Han er ophavsmand til den såkaldte SECI-model, som har i gang sat en stor bølge af teorier om viden. En så markant teori er åbenlyst også relevant i forhold til mit speciale om videndeling om kommuner.
Nonaka indleder med at inddele viden to grupper: Tacit (tavs) og eksplicit viden. Den tavse viden er den, som er gemt nede i os, og som vi ikke umiddelbart kan artikulere. Eksempelvis vil jeg have svært ved at forklare præcis, hvordan cykler på min racer. Jeg indeholder med andre ord en tavs viden, som udløses, idet jeg sætter mig op på cyklen.
Den anden form for viden er den såkaldte eksplicitte viden, som i sagens natur er det omvendte. Det er viden, der kan artikuleres uden videre og let overføres. Jeg kan eksempelvis let artikulere viden om, hvordan jeg tænder en computer eller skifter gear på min cykel.
Nonakas hovedpointe er, at for at skabe ny viden er det gunstigt hele tiden at konvertere viden mellem tavs og eksplicit. Eksempelvis kan jeg opnå en ny indsigt i, hvordan jeg cykler ved at beskrive i tekst og derved at gøre viden’ eksplicit. I sin SECI-model illustrerer Nonaka, hvordan man konverterer/deler to forskellige vidensformer. Nonaka har fire typer af konvertering af viden. De er Socialisering, Eksternalisering, Kombination og Internalisering, og som den vakse læser har opdaget, er SECI et akronym for netop de fire faser.
Socialisering betegner, når tavs viden bliver til ny tavs viden. Det er ofte, hvad der sker, når lærlinge er i lære ved en mester. En lærling er i nærheden af sin mester og kan se, hvordan vedkommende gør tingene. Desuden er det vigtigt, at de i en vis grad deler hinandens verdensbillede, så den tavse viden kan deles.
Eksternalisering dækker over, når tavs viden konverteres til eksplicit viden. Her er det centralt, at man bruger teknikker til at udtrykke de den tavse viden verbalt. Det er eksempelvis metaforer eller analogier. Så for at forklare, hvordan jeg styrer min cykel, kan jeg relatere det til, hvordan man styrer en bil.
Kombination er, hvordan allerede eksisterende eksplicit viden kombineres andet eksisterende viden. Hvis jeg har en eksplicit viden om at cykle kan jeg danne ny og mere kompleks eksplicit viden om cykling ved at kombinere de to.
Internalisering er, hvordan eksplicit viden bliver til tavs viden. Det er ved hjælp af handling. Den eksplicitte viden, som jeg har læst om cykling, kan blive til tacit viden ved, at jeg begynder at cykle på en den måde, som den eksplicitte viden foreskriver. Herved vil den viden være noget, som jeg blot gør.
En vigtig ting at bemærke er, at Nonaka kalder det konvertering af viden, hvilket betyder, at hvis jeg internaliserer viden, så den bliver tavs, er der ikke længere tale om den præcis ”samme” viden som den eksplicitte viden.
Eksemplet med cyklen er på individniveau, og det er ifølge Nonaka her, at viden skabes, men det betyder blot, at organisationens rolle er at forstørre den individuelle viden. Her er pointen, at organisationen skal sørge for, at viden skabes gennem en vidensspiral, hvor viden konverteres igennem SECI-modellen.
Ba og SECI-modellen.
SECI-modellen stammer fra 1994, og Nonaka skrev en nyt tekst i 98 om konceptet ba, som han bruger til at udvide modellen. Ærgerligt nok bliver ba-begrebet næsten aldrig refereret til i tekster om videnledelse, for det er faktisk en mere jordnær udvidelse.
Ba er et begreb, som dækker over et rum, hvor der kan fostres relationer mellem mennesker. En ba kan både være fysisk og virtuel. Ba er så at sige den kontekst, der gør, at viden er viden og ikke information. (jeg vender til bage med en definition af viden og information i et senere indlæg). Begrebet kan desuden eksiterer på mange planer, som individuelt kan skabe viden, men den største effekt kommer, når de lavere niveauer danner en ”super ba” (basho). For at en individ kan deltage i en ba, må det transcendere sit eget perspektiv og rumme mere. Ba’en udvider så at sige forståelsesrammen hos individet.
Nonaka beskriver fire forskellige typer af ba, som relaterer sig til de fire felter i SECI-modellen. De fire ba’er er orginating ba, interacting ba. cyber bap g exercising ba. Ba’erne forbedrer konverteringen i viden i de relaterende konverteringsformer.
Originating ba er den primære ba og der, hvor hele videnskabelsen begynder. Den relaterer sig til socialiseringsfasen. Her deler individer følelser og mentale modeller gennem ansigtskontakt og fysisk tilstedeværelse. Det kan meget vel sammenlignes med den tilstand en far og søn er i, når faren lærer sin søn at cykle.
Interacting ba relaterer sig til ekspliciteringsfasen. Her det vigtigt, at der fokus på dialog. Ofte skabes et team, som danner fælles koncepter og begreber. Udover at dannefælles mentale modeller er det vigtigt, at teamets medlemmer reflekterer og analyserer egne mentale modeller
Cyber Ba tilsvarer kombinationsfasen og er oftest et virtuelt space, som eksempelvis groupware eller databaser.
Exercising ba relaterer til internalisering. Denne ba understreger fokuseret træning og mentor ordninger.
Det, som ba giver SECI-modellen, er et område, som organisationen kan arbejde med. For at fremhæve den såkaldte vidensspiral kan virksomheden skabe forskellige niveauer af ba, som understøtter de forskellige konverteringsfaser. Problemet er blot, at Nonaka ikke giver en opskrift på at styre sin ba, hvorfor der egentligt ikke fremkommer så meget nyt i teksten. En teoretisk model over, hvordan ba skabes er mere ønskværdigt.
Relation til mit speciale
På baggrund af arbejdsantagelsen om, at videndeling ikke fungerer i kommunerne, så vil en hypotese være, at den ikke virker, fordi kommunerne ikke har fundet et optimalt miks af ba.
Jeg synes desuden, at ba begrebet relaterer sig utroligt meget til kommunens organisation og kultur. Det kan ses, som Nonakas bindeled mellem viden og organisationsteori.
Tekster
Nonka og Konno, The Contect of ”Ba” 1998
Nonaka A Dynamic Theory of Organizational Knowledge Creation 1994
