lassec.com

Poul Dourish og Genevieve Bell har begået en god artikel omkring visionerne i forskningsverdenen for ubiquitous computing. Læs selv her

Weisers vision fra slutfirserne om, at fremtiden vil rumme en verden, hvor alle ting uden videre kommunikerer trådløst med hinanden og computeren som fænomen vil sive ud i baggrunden af vores liv, får en del af æren for, at nutidigt forskningsarbejde ikke tager hånd om infrastrukturproblemer ved trådløs kommunikation.

Mange tidsskriftsartikler omkring ubiquitous computing henviser til en fremtid baseret på Weisers vision, som er lige om hjørnet, hvor alle infrastrukturelle problemer er væk. Dette er måske ikke en fremtid, der nogensinde kommer.

Dourish og Bell har desuden en pointe omkring henvisninger fra sociologiens verden. Man henviser ikke kun for at vise, hvor man har sit stof fra, men ved at henvise til noget andre forskere henviser til, bliver andre forskere stiltiende støtter af ens arbejde. Ganske interessant, hvilket måske også gør sig gældende omkring den store mængde af henvisninger til de fire konger indenfor sociologi: Luhmann, Habermas, Bourdieu og Foucault.

Tilbage til Weiser vision:
Dourish og Bell fremfører to aspekter af, hvorfor fremtiden (Weisers) er lige nede om hjørnet

1.Det første aspekt er, at vi måske skal indse, at Weisers vision ikke kommer til at blive en realitet. Fremtiden bliver hermed udsat i det uendelige.
2.Det andet aspekt er, at ubiquitous computing allerede eksisterer. Dog er eksistensen en anden end den som Weiser havde regnet med i sin vision.

Som Dourish og Bell pointeres så er det to sider af samme sag.

Herefter gennemgår Dourish og Bell to forskellige cases, som kan være nutidens ubiquitous computing. Det er henholdsvis Singapore og Korea, som på forskellige vis og af forskellige årsager er meget connected.

Infrastruktur og beskidt ubiquitous computing.
Alle de alternative og nutidige udgaver af ubiquitous computing er alle beskidte. Der er ikke tale om et strømlinet design, hvor kabler og andet godt ikke eksisterer. I den virkelige verden er den slags nødvendigt. I mange artikler i tidsskrifter sætter forfatterne en parentes om, at deres projekt ikke er strømlinet ved at henvise til, at det bliver i den fremtid der kommer nede om hjørnet. Det er måske ikke tilfældet.

Ubiquitous computing er måske i sit udgangspunkt beskidt.

Artiklen var for mig lidt af en øjenåbner. Ubiquitous computing behøves måske ikke nødvendigvis at være det intelligente køleskab. Det giver i hvert fald en grund til at overveje, hvorvidt vi stadig skal hænge os i en vision fra slutfirserne. Måske skal der skabes en ny vision? Måske kan det beskidte i Ubiquitous computing på sigt fjernes? Herved gør jeg mig selv skyldig i at henvise til en fremtid om hjørnet  Who knows?