lassec.com

At skrive med modalverber gør teksten kedelig og det tager for mange forbehold. Husk at luge ud i dem.

På dagens møde fik vi et tip om at lave en sætning pr linje og se, hvordan man kan eliminere indskudte sætninger og gøre det hele lidt pænere. Det skal da helt klart prøves. Det kan måske kombineres med en god gang kryds og bolle.

I forbindelse med journalistisk formidling er det nødvendigt at målrette sit sprog til målgruppen. Her kommer en række begreber, som kan være behjælpelig med at forstå formulere det hele lidt smartere på vidensbanken. Det vigtigste princip er, at sproget skal målrettes til målgruppen. På dette punkt ved jeg fra ledelsen, at det gerne skal være i den poppede ende.. Derfor gælder det naturligvis om at ramme den efter bedste evne.

Scener, rum og tid
For at forklare stoffet bedst muligt, kan man forsøge at beskrive det med scener. Det gælder hele tiden om at gøre det abstrakte konkret. I modsætning til akademiske tekster, hvor man ofte forbliver på det abstrakte niveau.

For at formidle bedst muligt er det fornuftigt at have nøgleordene personlig, konkret og natuligt bag sin sproglige stil. Man skal fortælle stoffet med sine personlige ord og gøre fagsprog til hverdagssprog. Formidlingssproget ligger tæt af det talte sprog.
Sproget skal være naturligt, hvilket dækker over at man rammer det rigtige ord til det , man skriver om. Det konkrete element dækker over brug af eksempler for at tale til læserens følelser, oplevelser og erfaring, således at teksten bliver levende for læseren.

Ord
Det gælder om at vælge ord, som der kan knyttes et billede til og ikke abstrakte begreber, som ikke trigger noget ved læseren. Forskellige ord taler til forskellige sanser. Derfor gælder det om som formidler at skrive til alle sanser i sin formidling. Det kan være følesansen, høresansen, synet eller forståelsessansen.

Don’t tell it show it
Ovenstående er et af de meste anvendte begreber inden for journalistikken. Det gælder kort sagt om at i stedet for at referere begivehender eller lignende, så skal man få læserne til at opleve teksten. Ordklasserne er her centrale

Udsagnsord er centrale. Det kan være en fordel at de står i nutid. Man kan bruge synonymordbogen til at finde bedre substitutter i forhold til læserens sanser. Det gælder om at undgå gængse udsangsord og bruge de lidt mere spændende i ny og næ.

Navneord er ligeså vigtigt, da det er dem som skaber billederne hos læseren. Derfor er det en fordel at tjekke alle sine navneord. Er de for abstrakte? Kan man finde et navneord der er mere konkret i forhold til at skabe billeder for læseren?

Tillægsord skal man altid tjekke for om man kan omformulere, så man viser det i stedet for blot at konstatere ved hjælp af tillægsord. Man kan omskrive sætninger med tillægsord til billeder, sammenligninger, impulsord eller scener.

Varieret rytme
Rytmen i teksten skal være varieret. Der skal veksles mellem korte, halvlange og lange sætninger. Mange punktummer giver tempo, mens lange sætninger giver nedgang i tempo. En tommelfingerrelgel er, at der kun skal skrives en information pr sætning, og at man skal undgå indskudte sætninger.
Sætningsstrukturen kan varieres på mange måder
• Grundled først
• Tidsangivelse først
• Stedet først
• Forholdsord først
• Navne måde først
• Lang tillægsform først
• En ledsætning først
Det gælder kort sagt om at variere efter bedste evne.

Afsmitning af sprog fra kilder
Det er en stor fare på vidensbanken og en, som jeg selv har været for ramt af. Når man læser kilder, kan sproget let blive påvirket heraf. Det forhindrer, at det bliver naturligt, personligt og konkret. Man kan kigge efter følgende for at undgå afsmitning,
Passivt sprog
Det passivesprog er upersonligt og skjuler hvem det handler om, men det kan dog bruges for at skabe afveksling og rytme.

Verbalsubstantiver
Det er navneord, som er dannet af udsagnsord. Det gælder om at brug så få som muligt af dem, da det ødelægger muligheden for brug af udsagnsord, som skaber billeder og liv.

Sammensatte ord
Det kan ødelægge rytmen, hvorfor de skal omformuleres de steder, hvor rytmen i teksten er dårlig.

Abstrakte og generelle ord.
Disse ord skaber ikke umiddelbart billeder hos læseren. Derfor skal man enten forklare ordet eller finde en konkret formulering af det samme.

Papirord
Det er de højtidelige ord, som kan være med til at distancere læseren. Find i stedet ord, som er nærmere talesprog.

Fagterminologi.
De skal selvsagt fjernes medmindre målgruppen bruger fagterminologi.

Forvægtskonstruktion
Det gælder så vidt muligt om at få udsagnsled og grundled til at stå så tæt som muligt på hinanden og så tidligt i sætningen. Det gælder om at undgå der går for længe inden udsagnsordet kommer frem,

Der findes en række modeller, der kan skabe en struktur i en journalistisk artikel.

Hey-You-See-So
Det foreslås at man bruger den model til at få orden på, hvad der skal præsenteres.
Hey: står for at man skal fange opmærksomheden
You: betyder at det skal være relevant for læseren
See: Hvad er konsekvenserne
So: Perspektiv og konklusion på det hele.

Nyhedstrekanten
Man skal her forestille sig en omvendt trekant, hvor vægten er placeret foroven. Her starter journalisten med det vigtigste først. Det vil sige konklusion, hvorefter journalisten kommer ind på baggrund, præmisser og detaljer. Det er altså markant anderledes i forhold til akademisk formidling.

Dramatrekant
Her er formen en konventionel trekant. Her er opbygningen mere som en krimi, hvor konklusionen først til sidst afsløres. Først starter man artiklen med en detalje og så følger man op med præmisser, baggrund og konklusion.

I praksis kombineres de to typer af artikler i det uendelige. En vigtig type af artikler er, hvor hvert afsnit er en nyhedstrekant for sig selv, således at læseren kan hoppe ind og ud af artiklen uden problemer. Det er ideelt til brug på internettet, hvor tingene går lidt hurtigere. Det er vigtigt at den første sætning i hvert afsnit fænger, eventuelt sørge for at sætningen forklarer indholdet.

Rubrik
Rubrik er en overskrift. Overskriften skal gerne være kort og dække indholdet i teksten. Gerne konkret. Et råd er, at det ikke må være et spørgsmål, da det sjældent er konkret. Der skal gerne bruges metaforer, bogstavrim og generelt spille på det målgruppen kender i en ny kontekst.

Første sætning. Den første sætning skal vurderes i forhold til de fire nyhedskriterier og skal gerne leve op til så mange som muligt.
Den første sætning er ikke det eneste, der er essentielt. Hele det første afsnit på 15-20 linjer er vigtige for at skærpe læseren.

• Der er en del muligheder. Eksempler
• skriv på følelser
• Anslå temaet med en scene
• Beskrive nyheden hvem hvad og hvordan
• Interviewspørgsmål med svar
• Starte med citat
• Direkte henvendelse til læseren

Flere indgange til teksten
Det er vigtigt, at der er flere indgange til teksten. en indgang kan være indledningen eller selve teksten. Andre kan være faktaboksse og billedtekster, rubrikker og mellemrubrikker.
Nedenfor er der er eksempler på billedtekster og faktabokse, som er noget af det vigtigste virkemidler for vidensbanken,

billedtekster
•Begivenhed i kort form, hvem, hvad, hvor og hvornår
•Citat
•Opfordring
•Forklaring
•En iagtagelse

Faktabokse
•Tal
•Graf
•Definition: Ordbogen siger
•Citat
•Overblik
•Historisk rids
•Data om person: Blå bog
•En sidehistorie

I forbindelse med mit arbejde er jeg gået i gang med et mindre selvstudium i, hvordan man præsenterer og formulerer en tekst journalistisk. Min blog vil derfor fremover fungere som en slags notesblok for nogle af de ting, som jeg læser mig til eller bliver klogere på. Lad det være sagt, at det primært er for min egen skyld ligesom resten af bloggen, men andre er da velkomne til at læse og hapse, hvis der er noget, der kan bruges. Da jeg ved enkelte læsere har kommunikative baggrunde, er de selvfølgelig velkomne til at give deres besyv med i kommentarerne.

Følgende har jeg læst mig til i bogen: Sådan gør journalister af Eva og Kim Tverskov. Det baserer sig hovedsageligt på kapitel 1.

Den første pointe er, at budskabet skal tilpasses modtageren. I det hele taget skal det hele foregå på modtagerens betingelser. Heri ligger, at selve selektionen af materialet til budskabet skal rettes mod målgruppen. I forhold til min egen vidensbank er målgruppen i første omgang erhvervslivet og i anden omgang andre interesserede. Målgruppen må forventes at være veluddannet, men kan også være selfmade. Derfor er det selvfølgelig svært at sige noget om uddannelse og sprog.

De syv hv-spørgsmål:
forfatterne præsenterer syv spørgsmål for delt på tre faser, som kan være med til at vinkle stoffet. Faserne er research-fasen, skrivefasen og eftertjek.

De fem nyhedskriterier:
1. Væsentlighed
2. identifikation
3. Sensation
4. Aktualitet
5. Konflikt

I forhold til vidensbanken er vigtigt at overveje, hvordan erhvervslivet som målgruppe kan forholdes til ovenstående kriterier.
Overvejelser om kriterier i forhold til erhvervslivet.

Væsentlighed
• Det primære væsentlighedskriterium må være profit, altså hvordan kan virksomhederne komme til at tjene flere penge
• Nye trends for brugere
• Ny teknologi, som kan muliggøre nye forretningsområder
• Teknologi som strategisk mulighed
• Hvad gør andre i forhold til, kan man lade være med at hoppe med på vognen

Identifikation
• Bruge konkrete eksempler som målgruppen har oplevet
• Problemer med teknologi der aldrig virker
• generelle problemer i alle virksomheder
o lager
o kommunikation mellem medarbejdere

Sensation
Jeg kan ikke umiddelbart komme på noget sensationelt for erhvervslivet, men det er jo nok noget i retningen af måder at tjene penge på, som man ikke troede muligt.

Aktualitet
Det er de aktuelle nyheder på bloggen. Nyheder om ny teknologi er essentielle, hvilket gælder for alle dele af vidensbanken.

Konflikt
Konflikt er svært på området for pervasive computing, men det er måske noget om kampe mellem standarder eller virksomheder. Kampen mellem fortalere og kritikere af pervasive computing kan måske give et konfliktperspektiv