lassec.com

Ekstrabladet er en avis, som mødes med mange fordomme, og det er da heller ikke en avis, der har mig som fast læser, men deres hjemmeside er ganske godt skruet sammen. Den er utroligt let at finde rundt på, og forsiden er skræddersyet til internetbrugernes skimmende tilbøjeligheder.

Navigationen (se nedenfor) består af intuitive faneblade med tilhørende farvekode for hver sektion på siden. Eksempelvis er grafikken over hele sektionen ”Fodbold” domineret af den samme grønne farve. Læserne eller skimmerne ved derfor altid, at det er fodbold, der er omdrejningspunktet, når de møder den grønne farve. Udviklerne bag har endda været så snedige at lave en rollover på topnavigationen, så når musen holdes over menupunktet ”Fodbold”, lyser punktet op i grøn, hvilket forstærker samhørigheden mellem fodbold og farven grøn.

Ekstrabladets forside og generelle stil med billeder og overskrifter er en anden styrke. Forsiden er den vigtigste side på ethvert site, da det oftest er det første som læserne møder. Derfor er det også den, der dirigerer trafikken videre til de andre sektioner. En dårlig forside kan efterlade meget indhold ulæst.

Ekstrabladets forside er spækket med overskrifter og billeder, som medvirker til at trække læsernes opmærksomhed hen mod nyheder og andre sektioner. Screendumpet nedenfor illustrerer, hvor simpelt det er. En stor og fængende overskrift efter de gængse nyhedskriterier (”Teenagebrødre amok med baseballbat” er et fint eksempel) og oftest et tilhørende billede, der tiltrækker opmærksomhed (Brøndbyspilleren der skriger FCKs målmand i hovedet er godt)

Dog er det ikke uden omkostninger at plastre hjemmesiden til med kæmpe bannere og store overskrifter. Det samlede udtryk af forsiden bliver hurtigt rodet, usystematisk og meget kompliceret, så er man ikke en medievirksomhed skal man måske overveje at tone brugen af bannere og overskrifter lidt ned og få et mere stilrent udtryk, der passer til virksomheden værdier og visioner.

www.eb.dk

Indhold, brugere og usabillity er nøgleordene for Steve Krugs korte bog ”Dont make me think”. På trods af lidenheden og titlen sætter bogen netop tanker i gang om, hvordan en moderne hjemmeside bør designes, så brugerne giver den opmærksomhed.

Krugs første bud er, at vi ikke må få ham til at tænke. Eller med andre ord, skal gæsterne på vores hjemmesider forstå indholdet så let og naturligt, at de ikke stopper op og begynder at overveje meningen med det hele. Baggrunden herfor er, at moderne internetsurfere er nogle utaknemlige skarn, der ikke giver vores dyrt producerede indhold mange sekunders opmærksomhed. Det kan komme som et chok for nogle bloggere, at læserne ikke gider bruge flere minutter på at læse meningsløst tekst inden de brugbare pointer dukker frem af tågerne (jeg må nok begynde med at gribe i egen barm).

Et andet karakteristika ved surferne er, at deres beslutninger ikke er rationelle. De vælger sjældent den optimale løsning, men blot en der rækker. Det kan næppe komme som en overraskelse for ret mange. Der endda en beslutningsmodel, som hedder skraldespandsmodellen (throwback til statskundskab)… Anyway så implicerer det, at brugerne muligvis fravælger dit site og produkt, på trods af at det er det bedste, hvis et andet blot er tilstrækkeligt. Krug lister endnu et karakteristika i sin bog, men den kan du selv læse. Manden skal jo tjene en skilling for sit arbejde med bogen.

Hvad kan man så gøre i en verden, som domineres af utaknemlige brugere? Man skal blot pisse på dem og sige tag mig eller lad være. NEJ det skal man selvfølgelig ikke.

Den åbenlyse pointe er, at siden skal indrettes, således brugernes opmærksomhed fanges med det samme og alt unødvendig støj skal fjernes. Dette gøres blandt andet gennem klare grafiske hierarkier og en trimning af alt overflødig tekst. Krug vil have, at teksten skal halveres fra udgangspunktet (glem det Krug, det sker ikke her). Min gamle arbejdsplads har styr på de grafiske hierarkier, mens teksten godt kan trimmes, så den ikke agerer støj.

Slutteligt demonstrerer Krug, hvordan usabillity tests kan laves for en slik med sit eget videokamera, en computer og et par venner.

Læse bogen fordi
Du skal læse ”Dont make me think”, hvis du vil have provokerende informationer om gæsterne på dine sites. Du skal også læse den, hvis du vil have inputs til grafik og tekst. Og især hvis du tror, at brugerinddragelse er dyrt. Du skal især læse den, hvis du kan lide korte bøger med praktiske pointer inden for hjemmesidedesign.

Dont make me think

I den forgangne uge har jeg deltaget i et jobkursus hos AAK (akademikernes a-kasse) i Århus. Når jeg hører bekendte tale om kurserne, har jeg fået indtrykket af, at der blot bliver undervist i trivialiteter. Man får indtrykket af, at kurset blot er sat i verden for at forpeste dagpengemodtagernes hverdag. Det er nu ikke en fremstilling, som jeg kan genkende efter faktisk at have spenderet tid på det.

Godt nok er undervisningen ikke særligt nyskabende, men det er nu heller ikke her værdien skal findes. Værdien findes i mødet med andre i samme situation som dig selv. Det er fedt at møde mennesker, som også har skrevet stakkevis af ansøgninger bag computeren uden at fange drømmejobbet. Det er fedt at møde mennesker, der alle virker kompetente på trods af, at deres status som ledig signalerer det modsatte. At møde en industriel designer, magisterkonferens, ph.d og kvalitetschef i samme forum er en unik mulighed for at få input og danne netværk med spændende mennesker.

Tavleundervisningen er som nævnt ikke specielt givende, men de efterfølgende øvelser gør op for manglerne. At læse andres ansøgninger igennem og få feedback på sin egen giver inspiration og motivation til forbedringer. Den største øjenåbner var at få præsenteret et stillingsopslag, seks tilhørende ansøgninger og en ordre om at udvælge tre ansøgninger i en prioriteret rækkefølge. Det var givende at komme på den anden side af bordet og se, hvor forskelligt kursusdeltagerne læste ansøgningerne. I mit eget tilfælde var det rene tilfældigheder, der gjorde udslaget. I fremtiden har jeg i hvert fald ikke tænkt mig at tage et afslag for nært, for det kan både være modtager og 1000 andre ting, der har gjort udslaget.

Under alle omstændigheder skal der herfra lyde en anbefaling af kurserne og en opfordring til at bruge det til at komme ud og danne netværk med andre.

Akademikernes A-kasse

Billedet er taget af Mypouss og kan ses på Flickr.

Et billede siger mere end 1000 ord, på trods af udsagnets høje sandhedsværdi, er der skrevet langt over 1000 ord om at fotografere. En af dem, der har skrevet rigtigt fornuftige ord, er Scott Kelby, som er fantastisk til at formidle tips og praktiske råd, hvis man gerne vil blive en bedre amatørfotograf.

Et af hans råd er, at man, ved landskabsfotografering, skal flytte horisontlinjen væk fra midten af billedet, så den er langt mod toppen eller langt mod bunden. Det er et super råd, men det er kontraintuitivt, hvorfor man skal tvinge sig selv til at gøre det, for man kan ikke nødvendigvis se fordelen af det gennem søgeren og på kameraets lille LCD-display.

Det var tilfældet, da jeg tog nedenstående billeder fra min hjemegn. Jeg havde solen i øjnene, og jeg syntes faktisk ikke, det første billede så særligt godt ud, men jeg tog alligevel billedet med en lavtliggende horisontlinje, for det havde den ”professionelle” jo sagt. Læg mærke til det første billedes lave horisontlinje, mens det andet har en horisontlinje i midten. Det er tydeligt at se, at det første billede simpelthen overasker mere.

Helt tydeligt bliver det i beskæringen af det andet billede, hvor jeg her rykker horisontlinjen højt op i billedet, hvorved det bliver langt bedre komponeret. Så nogle gange skal man altså lytte til proffernes råd.

Billeder kan faktisk blive markant anderledes, hvis de er i sort-hvid, hvilket jeg fandt ud af ved at klikke lidt rundt på nogle af Lightrooms sort-hvide presets. Især simple billeder, som de af halmballerne, får et andet udtryk i sort-hvid. Det virker mere råt, når lyset fra den begyndende solnedgang forsvinder.

The Digital Photography Book: The Step-By-Step Secrets for How to Make Your Photos Look Like the Pros’!

Den her post er primært skrevet, fordi jeg har haft svært ved at tilegne mig den information, som jeg nu endelig er kommet i besiddelse af: en praktisk og anvendelig guide til, hvordan man anvender sharpening i både Adobe Lightroom og Photoshop.

Jeg har længe gerne ville vide mere om sharpening, men de guides, jeg har læst, har ikke været særlige anvendelige i praksis, da man ikke får at vide, hvad de enkelte værdier skal være.

Første åbenbaring er, at når man anvender raw, så kan man få et bedre resultat, hvis man både bruger sharpening i Lightroom og i Photoshop, altså to gange sharpening. En tidlig og en sen.

Første sharpening udføres i Lightroom, hvor man anvender sharpening-modulet under develop-fanen. Her får man fire sliders: Amount, Radius, Detail og Masking. Der er ingen grund til at gå nærmere ind i de værdier, for den letteste måde at gøre billedet skarpere på, er ved at anvende et af de to presets, som følger med Lightroom. De hedder sharpen portraits og sharpen landscape. Man kigger simpelthen på sit billede og ser om det minder om et portræt eller et landskab, og vælger det passende preset. Herefter kan man justere de enkelte sliders, hvis man synes. Herefter laver man alt det andet redigeringsarbejde i Lightroom.

Til slut kan man lave den sidste sharpening i Photoshop ved at bruge filteret unsharp mask. Her har jeg længe ikke haft nogen ide om, hvad værdierne skal være, for der er jo ingen presets, men så fik jeg fat Scott Kelby’s bog: The Digital Photography Book: The Step-By-Step Secrets for How to Make Your Photos Look Like the Pros’!

Kelby angiver, hvad værdierne skal være uden dikkedarer og lange forklaringer.

Til generel brug skal værdierne være:
Amount = 85 %, Radius= 1 og Threshold = 4.

Til billeder af mennesker skal værdierne være:
Amount = 150 %, Radius= 1 og Threshold = 10.

Til billeder fra byen og feriedestinationerne skal værdierne være:
Amount = 65 %, Radius= 3 og Threshold = 2.

Scott Kelby anfører desuden, at det kan være en fordel at skifte mode fra RGB til LAB. Under Lab vælges Lightness og så udfører man blot sharpeningen her. Det skulle give mindre problemer i forhold til farver.