lassec.com

At skrive med modalverber gør teksten kedelig og det tager for mange forbehold. Husk at luge ud i dem.

Jeg har netop læst bogen from ”Lance to Landis” af den engelske journalist David Walsh, som er medforfatter til den franske bog ”LA Confidentiel ”. Bogen er en kritisk gennemgang af cykelsporten med specifikt fokus på dopingspøgelset. Bogens trækplaster er selvfølgelig afsløringerne af Lance Armstrong, som er en af de mest succesrige cykelryttere i Tour de France. Det er første gang, at man får mulighed for at se læse Welsh beskyldninger fra egen hånd på engelsk.

Bogens hovedvægt ligger da også på Lance Armstrong og misbrugen af doping på US postal i starten af det nye årtusinde. Lad det være sagt med det samme, at bogen ikke indeholder et billede af Lance med en EPO-sprøjte i armen, men jeg vil mene, at samlet set udgør bogen en stærk indikation af brug af doping på US postal.

Det vigtigste indblik i dopingbrugen får man efter min mening af den tidligere soigneur Emma O’Reilly. Hun vidner om, hvordan US postal tilbagedaterede recepter, så de kunne legitimere Lance Armstrongs brug af cortison i 99. O’Reilly har også været brugt som kurer til at hente dopingprodukter i Spanien op til Tour de France. Alt i alt et stærk vidnesbyrd for systematisk doping på US postal-

Udover O’Reilly får man et indblik i dopingkulturen på det amerikanske hold af Frankie Andreu, som tilstår, at han brugte EPO i 99 for at kunne køre Lance frem til samlet sejr. Andreus kone Betsy har ligeledes fortalt, hvordan hun overhørte Armstrong indrømme brug af EPO til en læge i forbindelse med behandlingen af testikelkræft.

Den danske forbindelse
Der er en række forbindelser til dansk cykelsport i bogen. Blandt andet nævnes Riis som et eksempel på en dopet sportsdirektør (Bogen var skrevet før Riis krøb til korset). Det mest skræmmende eksempel på dansk involvering er cykeltræneren Rene Wenzel, som efter sigende skulle have sprøjtet tre ungdomsryttere med steroider. Det er helt klart her, at bogen går i rette med eksempelvis Jørgen Leth, og viser hvorfor doping skal stoppes.
Bogen indikerer også, at Johnny Weltz skulle være en af de personer i sluthalvfemserne, som var med til at introducere en dopingkultur på US postal. Derfor kan det undre, at han har langet så kraftigt ud efter snydere og påstået, at han har mistet sejre på den baggrund. Det kan være et eksempel på hykleri af værste skuffe.
Den sidste danske forbindelse er Michael Rasmussen. Den er ikke eksplicit, men i slutningen af bogen skriver Walsh, at han har kendskab til en unavngiven rytter, der skulle smule stoffer til Italien i en skotøjsæske for en meget kendt rytter, der har vundet mange sejre i de seneste år. Indholdet endte i håndvasken. Efter sommerens fokus på Rasmussen kræver det ikke meget logisk sans at tænke sig til, at den unavngivne person er Whitney Richards og den kendte person er Michael Rasmussen.

Lance er et svin
Der, hvor bogen for mit vedkommende bliver meget interessant, er der, hvor den begynder at smadre offentlighedens billede af Lance Armstrong som et mirakel og et godt menneske. Det første eksempel er, at han truede Greg LeMond til at undskylde for nogle udtalelser ved at få cykelproducenten trek til at overveje at stoppe brugen af LeMond-navnet på nogle af deres cykler. Der er også uddrag fra en telefonsamtale mellem Armstrong og LeMond. Her skændes de to ryttere om EPO, og Armstrong beskylder LeMond for selv at have brugt EPO, hvilket han benægter. LeMond fremhæves i bogen til at være den eneste rene rytter, der har vundet Tour de France i mange år. Han har i hvert fald ikke brugt EPO. Efter 1990 blev han fuldstændig kørt i smadder. Selvom han på det tidspunkt burde være på toppen af sin karriere. LeMonds fysiologiske profil skulle ifølge læger være Armstrongs markant overlegen, hvilket ikke korrelerer med, at Armstrong kørte hurtigere end LeMond nogensinde har været i nærheden af.

Udover LeMond var Armstrong heller ikke nogen engel overfor den dopingmistænkte Landis. I 2005 skyllede Armstrong og Bruneel Landis bloddoping ud for at forhindre, at han kørte godt i den sidste uge, af Touren, fordi Landis overvejede at skifte hold. Igen viser det, hvor hensynsløs Armstrong var/er. Lance var også nådesløs over for førnævnte Andreu, som også fik et vink med en vognstand om, at det ikke var i orden at sladre om Armstrong.

I tvekampen mellem Ullrich og Armstrong har eksperter altid fremhævet, at Armstrong vandt fordi han ville det mere. I bogen er denne udlægning noget modificeret. Det kunne måske være sandt, hvis man køber udlægningen om, at alle tog EPO, og dermed kørte alle ryttere på samme niveau. I en log fra en messengersamtale mellem Vaughters og Andreu kommer det frem, at Ullrich og Morau i starten af 00’erne ikke havde en hæmatokritværdi på ret meget over 40. Hvis det er sandt, kan årsagen til Armstrongs sejr have været bedre doping og ikke bedre vilje eller fysiologi.

Bogen er interessant, hvis man vil vide mere om dopingkulturen i cykelsporten. Den fortæller historierne, men den kommer ikke med et samfundsmæssigt perspektiv, derfor må man selv lave de nødvendige koblinger, hvis man gerne vil det.

På dagens møde fik vi et tip om at lave en sætning pr linje og se, hvordan man kan eliminere indskudte sætninger og gøre det hele lidt pænere. Det skal da helt klart prøves. Det kan måske kombineres med en god gang kryds og bolle.

Poul Dourish og Genevieve Bell har begået en god artikel omkring visionerne i forskningsverdenen for ubiquitous computing. Læs selv her

Weisers vision fra slutfirserne om, at fremtiden vil rumme en verden, hvor alle ting uden videre kommunikerer trådløst med hinanden og computeren som fænomen vil sive ud i baggrunden af vores liv, får en del af æren for, at nutidigt forskningsarbejde ikke tager hånd om infrastrukturproblemer ved trådløs kommunikation.

Mange tidsskriftsartikler omkring ubiquitous computing henviser til en fremtid baseret på Weisers vision, som er lige om hjørnet, hvor alle infrastrukturelle problemer er væk. Dette er måske ikke en fremtid, der nogensinde kommer.

Dourish og Bell har desuden en pointe omkring henvisninger fra sociologiens verden. Man henviser ikke kun for at vise, hvor man har sit stof fra, men ved at henvise til noget andre forskere henviser til, bliver andre forskere stiltiende støtter af ens arbejde. Ganske interessant, hvilket måske også gør sig gældende omkring den store mængde af henvisninger til de fire konger indenfor sociologi: Luhmann, Habermas, Bourdieu og Foucault.

Tilbage til Weiser vision:
Dourish og Bell fremfører to aspekter af, hvorfor fremtiden (Weisers) er lige nede om hjørnet

1.Det første aspekt er, at vi måske skal indse, at Weisers vision ikke kommer til at blive en realitet. Fremtiden bliver hermed udsat i det uendelige.
2.Det andet aspekt er, at ubiquitous computing allerede eksisterer. Dog er eksistensen en anden end den som Weiser havde regnet med i sin vision.

Som Dourish og Bell pointeres så er det to sider af samme sag.

Herefter gennemgår Dourish og Bell to forskellige cases, som kan være nutidens ubiquitous computing. Det er henholdsvis Singapore og Korea, som på forskellige vis og af forskellige årsager er meget connected.

Infrastruktur og beskidt ubiquitous computing.
Alle de alternative og nutidige udgaver af ubiquitous computing er alle beskidte. Der er ikke tale om et strømlinet design, hvor kabler og andet godt ikke eksisterer. I den virkelige verden er den slags nødvendigt. I mange artikler i tidsskrifter sætter forfatterne en parentes om, at deres projekt ikke er strømlinet ved at henvise til, at det bliver i den fremtid der kommer nede om hjørnet. Det er måske ikke tilfældet.

Ubiquitous computing er måske i sit udgangspunkt beskidt.

Artiklen var for mig lidt af en øjenåbner. Ubiquitous computing behøves måske ikke nødvendigvis at være det intelligente køleskab. Det giver i hvert fald en grund til at overveje, hvorvidt vi stadig skal hænge os i en vision fra slutfirserne. Måske skal der skabes en ny vision? Måske kan det beskidte i Ubiquitous computing på sigt fjernes? Herved gør jeg mig selv skyldig i at henvise til en fremtid om hjørnet  Who knows?

I forbindelse med journalistisk formidling er det nødvendigt at målrette sit sprog til målgruppen. Her kommer en række begreber, som kan være behjælpelig med at forstå formulere det hele lidt smartere på vidensbanken. Det vigtigste princip er, at sproget skal målrettes til målgruppen. På dette punkt ved jeg fra ledelsen, at det gerne skal være i den poppede ende.. Derfor gælder det naturligvis om at ramme den efter bedste evne.

Scener, rum og tid
For at forklare stoffet bedst muligt, kan man forsøge at beskrive det med scener. Det gælder hele tiden om at gøre det abstrakte konkret. I modsætning til akademiske tekster, hvor man ofte forbliver på det abstrakte niveau.

For at formidle bedst muligt er det fornuftigt at have nøgleordene personlig, konkret og natuligt bag sin sproglige stil. Man skal fortælle stoffet med sine personlige ord og gøre fagsprog til hverdagssprog. Formidlingssproget ligger tæt af det talte sprog.
Sproget skal være naturligt, hvilket dækker over at man rammer det rigtige ord til det , man skriver om. Det konkrete element dækker over brug af eksempler for at tale til læserens følelser, oplevelser og erfaring, således at teksten bliver levende for læseren.

Ord
Det gælder om at vælge ord, som der kan knyttes et billede til og ikke abstrakte begreber, som ikke trigger noget ved læseren. Forskellige ord taler til forskellige sanser. Derfor gælder det om som formidler at skrive til alle sanser i sin formidling. Det kan være følesansen, høresansen, synet eller forståelsessansen.

Don’t tell it show it
Ovenstående er et af de meste anvendte begreber inden for journalistikken. Det gælder kort sagt om at i stedet for at referere begivehender eller lignende, så skal man få læserne til at opleve teksten. Ordklasserne er her centrale

Udsagnsord er centrale. Det kan være en fordel at de står i nutid. Man kan bruge synonymordbogen til at finde bedre substitutter i forhold til læserens sanser. Det gælder om at undgå gængse udsangsord og bruge de lidt mere spændende i ny og næ.

Navneord er ligeså vigtigt, da det er dem som skaber billederne hos læseren. Derfor er det en fordel at tjekke alle sine navneord. Er de for abstrakte? Kan man finde et navneord der er mere konkret i forhold til at skabe billeder for læseren?

Tillægsord skal man altid tjekke for om man kan omformulere, så man viser det i stedet for blot at konstatere ved hjælp af tillægsord. Man kan omskrive sætninger med tillægsord til billeder, sammenligninger, impulsord eller scener.

Varieret rytme
Rytmen i teksten skal være varieret. Der skal veksles mellem korte, halvlange og lange sætninger. Mange punktummer giver tempo, mens lange sætninger giver nedgang i tempo. En tommelfingerrelgel er, at der kun skal skrives en information pr sætning, og at man skal undgå indskudte sætninger.
Sætningsstrukturen kan varieres på mange måder
• Grundled først
• Tidsangivelse først
• Stedet først
• Forholdsord først
• Navne måde først
• Lang tillægsform først
• En ledsætning først
Det gælder kort sagt om at variere efter bedste evne.

Afsmitning af sprog fra kilder
Det er en stor fare på vidensbanken og en, som jeg selv har været for ramt af. Når man læser kilder, kan sproget let blive påvirket heraf. Det forhindrer, at det bliver naturligt, personligt og konkret. Man kan kigge efter følgende for at undgå afsmitning,
Passivt sprog
Det passivesprog er upersonligt og skjuler hvem det handler om, men det kan dog bruges for at skabe afveksling og rytme.

Verbalsubstantiver
Det er navneord, som er dannet af udsagnsord. Det gælder om at brug så få som muligt af dem, da det ødelægger muligheden for brug af udsagnsord, som skaber billeder og liv.

Sammensatte ord
Det kan ødelægge rytmen, hvorfor de skal omformuleres de steder, hvor rytmen i teksten er dårlig.

Abstrakte og generelle ord.
Disse ord skaber ikke umiddelbart billeder hos læseren. Derfor skal man enten forklare ordet eller finde en konkret formulering af det samme.

Papirord
Det er de højtidelige ord, som kan være med til at distancere læseren. Find i stedet ord, som er nærmere talesprog.

Fagterminologi.
De skal selvsagt fjernes medmindre målgruppen bruger fagterminologi.

Forvægtskonstruktion
Det gælder så vidt muligt om at få udsagnsled og grundled til at stå så tæt som muligt på hinanden og så tidligt i sætningen. Det gælder om at undgå der går for længe inden udsagnsordet kommer frem,